Ophavsretten

Ophavsretlig beskyttelse af arkitektur, design og kunsthåndværk

Hvordan opnås ophavsretlig beskyttelse?

Arkitektur, design og kunsthåndværk kan beskyttes af blandt andet reglerne om ophavsret.

Den ophavsretlige beskyttelse opstår hos den arkitekt, kunsthåndværker eller designer, der skaber værket på en original, kreativ måde. Dette beskrives også sådan, at der gælder et krav om originalitet (også kaldet ”værkshøjde”). Kreativiteten behøver ikke være stor for at opfylde originalitetskravet. Det er nok, at der er truffet reelle, kreative valg mellem flere valgmuligheder.

Er der tvivl om, hvorvidt et værk er originalt, kan der findes vejledning i det såkaldte ”dobbeltskabelseskriterium”. Det går ud på, at det tyder på, at et værk er originalt, hvis det er usandsynligt, at flere ophavsmænd kunne have skabt det uafhængigt af hinanden. Omvendt taler det mod, at et værk er originalt, hvis ikke det er usandsynligt.

Den, der skaber værket, får beskyttelsen automatisk, så snart der er skabt noget, der opfylder originalitetskravet. Det er ikke nødvendigt, at vedkommende registrerer værket hos en offentlig myndighed. Det er heller ikke nødvendigt at sætte Copyright-tegnet © på værket. Copyright-tegnet har ingen juridisk gyldighed i dansk ophavsret, men anvendes i USA.

Hvad indebærer beskyttelsen?

Ophavsret betyder, at ophavspersonen har eneret til at kopiere værket og til at gøre det tilgængeligt for almenheden ved salg, udlån, udleje, fremvisning og elektronisk distribution, herunder i elektroniske medier eller på internettet. Se ophavsretslovens § 2. Hvis man vil fremstille eller sælge kopier af arkitektur, design og kunsthåndværk, kræver det derfor tilladelse fra den eller de arkitekter, designere og kunsthåndværkere, der har ophavsretten. I modsat fald er der tale om en krænkelse af ophavsretten.

Efter ophavsretslovens § 3, stk. 1, har ophavspersonen desuden krav på at få sit navn nævnt i overensstemmelse med ”god skik”, når nogen laver eksemplarer af værket eller sælger eller på anden måde videredistribuerer det. Ophavspersonen kan efter samme lovs § 3, stk. 2, også modsætte sig, at nogen ændrer værket på en måde, der krænker vedkommendes kunstneriske egenart, eller bruger det på en måde eller i en sammenhæng, der indebærer en sådan krænkelse.

Den ophavsretlige beskyttelse giver eneret til værket i både ”oprindelig og ændret skikkelse”, jf. ophavsretslovens § 2. Det betyder, at det ikke alene kan være en krænkelse at fremstille og disponere over kopier, der er fuldstændig identiske med et beskyttet værk. Det kan også være en krænkelse at fremstille noget, der minder meget om et beskyttet værk uden at være magen til det. I praksis opstår der ofte spørgsmål om, hvorvidt ophavsret til arkitektur, design og kunsthåndværk er krænket af et produkt, der ligner uden at være magen til.

For at et ophavsretligt beskyttet produkt er krænket af et produkt, som ikke er magen til det, skal følgende betingelser være opfyldt:

  • Produkterne skal ligne hinanden.
  • Ligheden skal skyldes efterligning, dvs. den, der lavede produkt 2, skal på et tidspunkt have oplevet produkt 1 og ladet sig påvirke af det. Derimod er der ikke tale om en krænkelse, hvis nogen kommer til at lave et produkt, der ligner et andet, hvis ikke det skyldes efterligning.
  • Efterligningen skal være sket på en måde, så den originalitet, der findes i produkt 1, går igen i produkt 2 på en synlig, genkendelig måde. Derimod er det ikke en krænkelse, hvis man fra et beskyttet værk efterligner noget, der ikke i sig selv afspejler produkt 1´s kreative originalitet. Der foreligger f.eks. ingen ophavsretskrænkelse, hvis en designer efterligner de skruer og møtrikker, der findes i ophavsretligt beskyttet designstol. Skruer og møtrikker er nemlig ikke i sig selv udtryk for en ophavsretligt relevant originalitet, og de er ikke omfattet af nogen ophavsretlig beskyttelse.
  • Det, der er efterlignet, skal have en vis konkret karakter, og må således ikke blot være en abstrakt, overordnet idé. Det er f.eks. ikke automatisk en ophavsretlig krænkelse at bygge et hus af samme materiale som et andet hus eller at fremstille et design, der formidler samme ”isme” som et andet design.

Det kan ofte være tvivlsomt, om arkitektur, design eller kunsthåndværk er ophavsretligt beskyttet, og/eller om det er krænket af et andet værk, der ikke er magen til det.

Overdragelse af rettigheder

Ophavspersoner til arkitektur, design og kunsthåndværk kan helt eller delvist videregive deres rettigheder til andre. En designer, der laver et design på bestilling, kan f.eks. aftale med bestilleren, at bestilleren skal have retten til at fremstille eksemplarer af designet og sælge dem på bestemte markeder. Den slags aftaler kan sammensættes på forskellige måder, herunder kan det variere, om den, der får rettigheder overdraget, får en eneret eller kun en ”brugsret”.

Undtagelser, varighed mv.

Selv om der er opnået en ophavsretlig beskyttelse, kan der gælde visse undtagelser til beskyttelsen. Efter ophavsretslovens § 12 er det således f.eks. i et vist omfang tilladt at kopiere værker til privat, ikke-erhvervsmæssig brug. Personer, der lovligt har købt et eksemplar af et beskyttet værk, som er sendt ud i omsætning med ophavspersonens samtykke, kan lovligt sælge det videre eller fremvise det offentligt, jf. ophavsretslovens §§ 19 og 20.

Ophavsretlig beskyttelse af arkitektur, design og kunsthåndværk varer desuden alene i 70 år fra ophavspersonens dødsår.

Hvis du vil vide mere

Læs mere om ophavsret i

  • Morten Rosenmeier, Ophavsret for begyndere, 2018.
    Bogen ligger gratis til download her
  • Jens Schovsbo, Morten Rosenmeier og Clement Salung Petersen, Immaterialret, 2021, kapitel 2.
  • Peter Schønning, Ophavsretsloven med kommentarer, 2021

Få en foreløbig og gratis vejledning her

Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD) >
Vejledningen retter sig mod FAODs medlemmer.

Danske Kunsthåndværkere & Designere (DKoD) >
Vejledningen retter sig mod DKoDs medlemmer.

Design denmark >
Vejledningen retter sig mod Design denmarks medlemmer.

Akademikernes Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) >
Vejledningen er åben for alle.

Dansk Industri >
Vejledningen retter sig mod Dansk Industris medlemmer.

Dansk Erhverv >
Vejledningen retter sig mod Dansk Erhvervs medlemmer.

Dansk Mode & Textil >
Vejledningen retter sig mod Dansk Mode & Textils medlemmer.

Danske Arkitektvirksomheder >
Vejledningen retter sig mod Danske Arkitektvirksomheders medlemmer.

Teknisk Landsforbund >
Vejledningen retter sig mod Teknisk Landsforbunds medlemmer.